Jeg er født i 1959.

Da jeg var 21 år gammel opdagede jeg, at man bevidst aktivt kan gribe ind i sin egen psykiske tilstand og konkret ændre på både sit aktuelle velbefindende og hele ens livskvalitet. Den erfaring fik afgørende betydning for mit arbejdsliv. Og for mit liv i det hele taget.

Det var i 1981, og jeg læste psykologi på universitetet i København. Det var næsten udelukkende et teoretisk studie, og jeg fik trang til at kombinere de intellektuelle indsigter med selvindsigt. Det forekom mig indlysende, at man nødvendigvis må have kendskab til sig selv, grundigt kendskab, for at kunne foretage sig noget forsvarligt med andre mennesker som psykolog.

Den opfattelse delte jeg med en del af mine medstuderende, og jeg kastede mig sammen nogle af studiekammeraterne ud i at arbejde terapeutisk med mig selv.

På det tidspunkt var terapi og selvudvikling så småt begyndt at vokse frem i Danmark. Det var langtfra mainstream endnu, men i de miljøer, hvor jeg færdes, var det almindelig og et stort (og elsket) fælles samtaleemne at at gå i terapi af enhver slags, tage på selvudviklingskurser, meditere, dyrke yoga, afspænding, healing, tolke sine drømme, - alle mulige ideer og fremgangsmåder, alle med formålet at blive mere bevidst om sig selv, sin krop og sit indre liv, skaffe sig af med sine dårlige vaner og udfolde sine kvaliteter og potentialer.

Det univers passede lige til mig, det var skønt. Jeg havde som-en-fisk-i vandet-følelse og svømmede entusiastisk rundt og prøvede det ene og det andet og meget mere og blev skiftevis mere forvirret og en smule klogere.

Undervejs på min færden mødte jeg den metode, som nu hedder sensetikterapi. Det var på en fem dages internatworkshop i 1983 med en bioenergetisk terapeut og en gestaltterapeut. Jeg fik meget tidligt på kurset oplevelsen og tanken, at jeg havde fundet min måde, både min måde at arbejde med mig selv på og arbejde på i mit kommende arbejdsliv.

Jeg fortsatte med at komme på kursene, og i 1984 fik jeg mulighed at at gå i individuel terapi hos Olav Storm Jensen, som senere grundlagde og udviklede sensetikterapi. Olav var den ene af terapeuterne fra workshopperne, psykolog og uddannet i terapiformen Bioenergetisk Analyse.

Jeg fortsatte sideløbende med at undersøge og afprøve andre terapiformer og lærte af det. Jeg blev hele tiden bekræftet i, at Sensetiks tilgang med afstand gav de bedste muligheder for at erfare, at man selv reelt og vedvarende kan forbedre sin livskvalitet og støtte andre mennesker i det samme.

Jeg afsluttede studiet 1987, så var jeg blevet Cand. Psych. Samme år startede opbygning af min private praksis.

1987 var et vildt heldigt tidspunkt at starte en terapi virksomhed på i Danmark. Forståelsen af, at man ikke nødvendigvis var skør, fordi man gik i terapi, voksede og havde da nået et punkt, som betød, at flere mennesker fra flere forskellige miljøer begyndte at opsøge hjælp til at arbejde med deres problemer. Samtidig var fænomenet lige præcis nyt nok til, at der ikke var egentlig konkurrence blandt landets endnu ret få privatpraktiserende psykoterapeuter. Der var flere klienter end terapeuter.

Så jeg var i den luxuxsituation, at jeg som 27-årig nyuddannet psykolog og slet-ikke-uddannet terapeut kunne etablere en fuldtids terapeutpraksis meget nemt og meget hurtigt… Den virksomhed har jeg levet af lige siden.

Fra det sidste år på studiet, 1986, var jeg knyttet til Kvindehøjskolen i Sønderjylland som ekstern underviser og holdt terapikurser nogle gange om året, indtil højskolen lukkede i 1993.

Jeg havde da fået mig en flok meget dedikerede og trofaste kursister, og da højskolen lukkede, kunne jeg fortsætte kurserne i mit eget regi. Jeg har holdt og holder stadig de selvsamme kvindekurser hvert år et par gange årligt. Enkelte kursistinder er dog skiftet ud undervejs