Siden jeg var psykologistuderende har jeg været interesseret i psykoterapi. Jeg har prøvet flere typer af terapi, hvor fokusset altsammen har kredset om at samtale og analysere tanker og følelser primært fra hovedet af – intellektuelt – uden at inddrage kroppen eller undersøge hvad den signalerede. Jeg gik oftest til et problematik eller et emne med at tænke mig frem til at finde en løsning eller få det godt med mine følelser, og jeg fandt gentagne gange, at det ikke virkede tilstrækkeligt i længden.
Det var først da jeg startede i Sensetik terapi for over 20 år siden, at jeg oplevede afgørende forandringer og holdbare løsninger. Det var mig en stor glæde og lettelse at finde en terapi form, hvor jeg virkelig fik det bedre. Terapien var ret enkel og effektiv. Jeg oplevede, at terapeuten kunne støtte mig i at mærke efter – og ikke kunne tænke om – samt undersøge hvad mine udfordringer handlede om og hvor de stammede fra. Fra da af, fik jeg den hjælp til at få det bedre på en afgørende måde, som jeg ikke havde prøvet før men havde søgte efter. Det åbnede for en dybdegående personlig og faglig udvikling, der har forandret min livskvalitet fundamentalt og forandret min tilgang til mine egne klienter. Det fik mig også til at ville uddanne mig indenfor denne metode, da jeg mærkede på egne krop hvilke forandringer, det førte til.
Jeg har som psykolog arbejdet med børn, unge, voksne, par og familier i mere end 20 år. Det har været i løbet af de 20 år at jeg har uddannet mig til Sensetik terapeut. Uanset hvem jeg sidder overfor handler terapien for mig om at være i kontakt og være nærværende med fokus på her og nu, ansvar, valg og vaner. Det handler om, at støtte klienter til at lytte til sig selv, lave konkrete undersøgelser i virkeligheden, mærke efter, tage det de mærker alvorligt, og vælge hvordan de vil agere derudfra på oplyst grundlag.
Det har for mig været højt prioriteret sideløbende at gå i egne terapi og supervision, hvor jeg arbejder fortsat i dybden med mig selv. Det ser jeg som en nødvendig og vigtig del af mit liv og mit arbejde, for at jeg kan blive endnu mere nærværende og være en bedre terapeut for mine klienter.
Du kan læse mere på min hjemmeside: www.krissimonsen.dk eller kontakt mig.
Fokusområder/expertise/erfaringer i punktform:
Min erfaring i terapi spænder vidt med mange forskellige emner, som klienter kommer med, og med klienter i forskellige aldre– fra børn med angst og ondt i maven, til unge med præstationsangst, selvværdsproblemer og fomo, til familier med mange konflikter og dårlige vaner, til par der har brug for hjælp til at nærme sig hinanden og forbedre deres kommunikation, til nogen der ikke føler sig god nok, føler sig forkert på den ene eller den anden måde, er stresset, angst eller deprimeret, er i en form for krise, eller “bare” kan mærke at de gerne vil have det bedre med sig selv i sit liv.
Børn: angst, søvnproblemer, skoleproblemer, psykosomatiske symptomer, mobning, relationelle probolemer i familien Unge: selvværdsproblemer, præstationsangst, fomo, tankemylder, angst for fremtid, tristhed, meningsløshed, depression, stress Familier: konflikter og skænderier, uenighed om forældrerollen, krise, sygdom Voksne: stress, angst, præstationsangst, depression, dårlige vaner, livskrise, sygdom, dødsfaldFagpersonlig supervision: selvværdsproblemer, præstationsangst, imposter fænomen, udfordringer med arbejdsopgaver, kollegaer eller ledelse, konflikthåndtering, arbejdsmiljø og trivsel.
Baggrund: Jeg har et kandidat i psykologi fra Københavns Universitet (2004) og er autoriseret af Psykolognævnet (2007). Jeg er videreuddannet i Bioeksistentiel Psykoterapi ved Sensetik Institutet (2009) og er certificeret Sensetik terapeut (2018). Jeg er også akkrediteret af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (2022).Fokus områder
Priser
Individuel terapi
1.100 kr. for en time, 1.700 kr. for parterapi på 1,5 time
Parterapi
900 kr. for 1 time

















