Gennem mine 25 år som sygeplejerske har jeg været i tæt kontakt med mennesker i svære livssituationer. I psykiatrien har jeg arbejdet på åbne afsnit og på anoreksi afsnit. Som hjemmesygeplejerske har jeg erfaring i arbejdet med tab - og sorgprocesser med kronisk og uhelbredeligt syge mennesker og deres familie.
I min tid på neonatal afsnit har jeg arbejdet med krise og sorg hos forældre, der har mistet deres barn. Jeg tilbyder også hjælp til overvægtige mennesker, der oplever at slankekure ikke løser problemerne. Jeg er klinisk vejleder og tilbyder supervision til sygeplejestuderende.
Født i 1961. Uddannet sygeplejerske i 1989. Gennemført Sensetiks psykoterapeut uddannelse i 1998. Jeg tilbyder individuel terapi og i forbindelse med alvorlig sygdom kan jeg komme til dig.
Fokus områder
Individuel terapi
I individuel terapi arbejder du alene med din terapeut, og fokus er på de ting i dit liv, der har betydning for dig. Du er i centrum i terapien, og sammen med terapeuten har du mulighed for at forstå dig selv bedre og finde nye, hensigtsmæssige måder at håndtere livet på. Kom i gang med et individuelt terapiforløbHvad er individuel terapi?
Individuel terapi er en personlig og dybdegående form for terapi, der tilbyder et trygt rum til at udforske og arbejde med personlige udfordringer, følelser og tanker. I individuel terapi er du i centrum. Terapeuten er der for at hjælpe dig med at forstå dine følelser, tanker og reaktioner bedre, og sammen vil I finde veje til at håndtere de udfordringer, du står overfor. Du får mulighed for at dykke dybt ind i dig selv, forstå dine mønstre og opdage nye, mere hensigtsmæssige måder at håndtere livet på.Arbejd med dig selv i individuel terapi
Vi bruger ikke diagnoser eller andre former for kategorisering af mennesker i vores arbejde. Men hvis du har fået en diagnose et andet sted, så kan du arbejde med det hos vores terapeuter. I den individuelle terapi kan du arbejde med alle emner og problemstillinger. Det kan være meget afgrænsede og velformulerede problemer, eller det kan være diffuse oplevelser af utilfredshed og af at have det skidt uden rigtig at kunne finde ord for det. Det kan være såkaldt små eller store problemer, det kan være helt nye, aktuelle kriser eller åregamle reaktionsmønstre, du har besluttet at ændre på nu. Individuel terapi kan eksempelvis dreje sig om:- Stress
- Angst
- Depression
- Lavt selvværd
- Sorg
- Relationelle udfordringer
- Livskriser
- Traumer
- Personlig udvikling
- Større selvindsigt
- Gentagelser, som du ved er dumme
- At sætte grænser
- At sige for meget ja eller for meget nej
- Udfordringer med at være i nære forhold
- At føle sig bange
- Rastløshed
- Dårlige vaner
- Manglende mening og indhold
- Psykiatriske diagnoser
- Raserianfald
- Selvmordstanker
- Tvangstanker
- Utilfredshed med dig selv
Udbytte af individuel terapi
De oplevede udbytter af individuel terapi går fra at være berigende og positivt for ens liv til at være direkte livsafgørende. Hvis man går helhjertet ind i det, så er selve det at gå i individuel terapi og at arbejde med sig selv belagt med store og små og dybt tilfredsstillende sejre og opgaver. Det er en meningsfuld og udbytterig måde at bruge livstid og ressourcer på.Start i individuel terapi hos Sensetik
Sensetik tilbyder individuel terapi målrettet lige præcis, hvad du har behov for. Vi har erfarne og engagerede terapeuter fordelt over hele landet, der er klar til at hjælpe dig.Når du starter i individuel terapi hos Sensetik, vil du fra første samtale blive mødt af en terapeut, der lytter, tager dig alvorligt og støtter dig. Vi arbejder ud fra dine behov, og sammen vil vi udforske de udfordringer, du står overfor. Vores tilgang til terapi er både dybdegående, direkte og nænsom, og vi lægger vægt på at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du kan føle dig fri til at udtrykke og udforske dine tanker og følelser.Find en terapeut nær dig

















