Psykoterapi:
Du får hjælp til at få det bedre uanset, hvad du kommer med.
Når du er i terapi hos mig, får du støtte til at lære dig selv dybere at kende. I den proces kan du opleve et voksende ærligt venskab med dig selv, hvor du holder dig åben overfor dine følelser.
Ved at være i kontakt med din krop og dine følelser på et dybere plan, end du måske har for vane, kan du på en ny måde udforske det du kommer med.
I terapien får du støtte til at se grundigt, kærligt og ordentligt på det du gør. Ved at anerkende dine følelser som de er, har du et solidt udgangspunkt for at aflære uhensigtsmæssige vaner og kunne tage de valg der gør at du får det bedre.
Supervision:
Den grundlæggende tilgang fra Sensetik terapi, er brugbar inden for det pædagogiske felt.
Jeg tilbyder supervision til dig der arbejder med mennesker.
Jeg gør særlig meget ud af at støtte dig i at undersøge din gøren og din væren. Når du er klar på at din og andres væren er adskilt fra gøren, kan du forholde dig til hvordan du vil handle på det du mærker i situationen.
I supervisionen er dette et omdrejningspunkt. For at de fejl mennesket naturligvis indimellem gør, ikke bliver lig med at man er forkert, skal der klarhed til. Den klarhed får ved, at mærke dybt nok på situationen og dermed kvalificerer dine professionelle handlinger.
Jeg tilbyder en supervision hvor arbejdet med kontakt, krop og samtale er en integreret del af processen. Supervisionen er til dig der gerne vil trives i dit arbejde med mennesker og som ønsker at forholde dig åben og afgrænset. Det er til dig som ønsker at være autentisk tilstede også i dit professionelle arbejde.
Min baggrund
Jeg har mærket Sensetik-terapiens dybtgående terapiform på egen krop og sind. Jeg startede i terapi som ung og forvirret. I min proces har jeg fået støtte til at åbne mig for det der er og lært at tage gode valg på mine egne vegne. Jeg har gennemført Sensetik terapeut uddannelse i 2009.
For mig var Sensetik terapi en opkvalificerende følgesvend under pædagoguddannelsen som jeg afsluttede i 1997. Jeg har en fuld diplomuddannelse i Dansk som andetsprog 2010. (UCC) samt et Diplommodul i Kommunikations- og relationskompetence 2015, og et modul inden for formidling af kunst og kultur (2023).
Jeg har arbejdet inden for dagtilbudsområdet siden 1998, dels som pædagog og senere som konsulent, vejleder og supervisor. Jeg har bred erfaring i arbejdet med 100-vis af børn, familier og ansatte.
Min fortsatte efteruddannelse foregår i Sensetik supervision sammen med andre erfarne terapeuter. Jeg deltager i workshops og kurser inden for Sensetik og går selvfølgelig fortsat i individuel terapi.
Født i 1972. Sensetik terapeut og sprogkonsulent. Jeg har terapi erfaring siden 2009. Har pædagogisk og supervisions erfaring siden 1997 og gennem arbejdet med 100 vis af børn og familier.
Fokus områder
Hvad er familieterapi?
Familieterapi hos Sensetik er en terapeutisk proces, der fokuserer på familiens relationer og på at løse konflikter og udfordringer. Formålet med familieterapi hos Sensetik er at skabe et trygt, åbent rum, hvor alle familiens medlemmer kan fortælle om deres følelser, tanker og bekymringer. Familieterapi kan styrke kommunikationen mellem familiemedlemmer, øge forståelsen for hinandens perspektiver og følelser og udvikle strategier for at håndtere de udfordringer, som mange familier oplever.Hvem kan have gavn af familieterapi?
Alle familier har store og små udfordringer - også familier, vi ser som velfungerende. Det er en fejlopfattelse, at det kun er familier i dyb krise, der kan have gavn af familieterapi. I virkeligheden kan familieterapi være værdifuldt for mange familier. Eksempelvis for familier:
- der oplever vanskeligheder med måden at håndtere konflikter på.
- der oplever kommunikationsproblemer og ofte misforstår hinanden.
- der gennemgår store livsændringer som skilsmisse, flytning eller tab af et familiemedlem.
- med et eller flere medlemmer, der kæmper med personlige udfordringer, som påvirker hele familien.
- der har konkrete uenigheder som skærmregler, lommepenge, sengetider og lektier.
- der ønsker at forbedre deres relation og forståelse for hinanden.
- der søger at navigere i de nye dynamikker, der opstår i en sammenbragt familie.
Kom i familieterapi hos Sensetik
Står din familie overfor udfordringer, der synes at skabe afstand mellem jer? Hos Sensetik tilbyder vi familieterapi, der møder jer, hvor I er. Gennem en dybdegående og omsorgsfuld tilgang arbejder vi sammen for at forstå de underliggende årsager til jeres vanskeligheder, styrke kommunikationen og genopbygge familiens relationer. Så kan I sammen finde vejen til et stærkere og mere harmonisk og dejligt familieliv.Sådan foregår familieterapi hos Sensetik
Den indledende kontakt
Når forældre kontakter en Sensetik-terapeut for at få familieterapi og hjælp til et problem, kan de forvente at blive stillet forskellige spørgsmål:- Hvad er galt? Hvordan viser problemet sig?
- Ved barnet/børnene, at forældrene kontakter en terapeut? Hvis nej – hvorfor ikke? Hvis ja – hvad siger barnet til det?
- Er forældrene indstillet på at arbejde med sig selv?
- Kan forældrene acceptere, at barnet kan fortælle alt til terapeuten, og at terapeuten ikke fortæller alt videre til forældrene?
Børn i familieterapi hos Sensetik
Vi arbejder ikke med diagnoser eller andre former for kategorisering af mennesker. At beskrive et barn, der har det svært, ved hjælp af en diagnose vil sige, at visse problematiske former for adfærd og psykiske tilstande omskrives til en form for sygdom eller fejl i barnet, som det tilfældigvis og uheldigvis er blevet ramt af eller er født med. Det er en tankegang, der placerer barnet som en uheldig stakkel uden mulighed for indflydelse på eget liv. Det efterlader de voksne afmægtige og handlingslammede (og ansvarsfrie) og udløser ofte behandlingstiltag i form af medicin. I Sensetik har vi derimod erfaret, at børns reaktioner altid er meningsfyldte. I familieterapi er terapeutens opgave at finde meningen, og terapeutens opgave er at hjælpe forældrene til også at forstå meningen. Og i Sensetik er det erfaringen, at alle mennesker kan arbejde med at lære sig selv mere at kende, forstå sig selv bedre og komme til at håndtere sit liv på mere hensigtsmæssige måder – også børn. I familieterapi hos Sensetik hjælpes barnet og de voksne til at:- identificere følelser.
- sætte ord på egne følelser.
- sætte ord på de følelser, det ser hos andre.
- sætte sig i en andens sted.
- forholde sig følelsesmæssigt til andre.
Forholdet mellem barn og terapeut
Den kontakt, som barnet udvikler til sin terapeut, ser vi som en betydningsfuld del af selve familieterapien. Gennem forholdet får barnet nye oplevelser og nye erfaringer med, hvordan man kan være sammen og have det sammen med andre mennesker. En Sensetik terapeut søger først og fremmest at mødes med barnet og lægger vægten på at være nærværende sammen med barnet, åben overfor barnet og ægte og synlig som person for barnet. Gennem familieterapien vil terapeuten få mulighed for at vise, at han eller hun er til at stole på, ikke snakker over sig, er empatisk, rummelig og respektfuld. I takt med at fortroligheden mellem terapeuten og barnet vokser, er det vores erfaring, at barnet efterhånden tør fortælle om tanker, bekymringer, følelser og om kropssymptomer, som det ikke tror, andre mennesker kan forstå. Eller som det tror og frygter, kan gøre dets mor og far kede af det, bange eller vrede.Forældre i familieterapi hos Sensetik
I vores familieterapi ser vi det som en af de væsentlige terapeutiske opgaver at hjælpe forældre til at se med kærlige øjne på sig selv. Ikke mindst at hjælpe med den særligt svære og vigtige opgave at se på sig selv med kærlige øjne, når man begår fejl. En kærlig, tålmodig holdning til sig selv er nødvendig for at være parat til at opdage og erkende fejltagelser og forvirrede handlinger – som er forudsætningen for at kunne rette op på dem. I familieterapi hos Sensetik hjælpes forældrene til at:- være opmærksomme på og skelne mellem væren og gøren.
- være opmærksomme på og skelne mellem det, vi ikke selv kan vælge til eller fra, og det, vi selv kan vælge.
- tage barnet alvorligt gennem at tage sig selv alvorligt.
- undersøge og blive klogere på, hvornår de er nærværende, og hvornår og hvordan de er fraværende i deres kontakt.
- fortælle også om svære ting.
- opnå større klarhed over ansvarsfordelingen i familien og til at sondre mellem ansvarlighed og skyld.
- turde sige fra overfor barnet med god samvittighed.
- se og mærke kærligheden til barnet og give udtryk for den.
Rammerne for familieterapi hos Sensetik
Et forløb i familieterapi hos en Sensetik terapeut tager tid. Tidsrammen for forløbet er aldrig fastlagt på forhånd, og dette fravær af tidsbegrænsning betragter vi som meget væsentligt for terapien. Erfaringen er, at de allerfleste børn reagerer negativt på tidspres, og man risikerer derfor, at forløbet bliver afbrudt i utide. Hver enkelt session varer 1-2 timer, alt efter om hele familien er i familieterapi. Typisk er der omkring to uger mellem hver terapi, men intervallerne kan variere temmelig meget – også indenfor det enkelte forløb. Nogle gange er barnet i individuel terapi alene med terapeuten og andre gange sammen med den ene eller begge forældre. Ligeledes kan forældrene sammen eller hver for sig være i terapi uden barnet. Familieterapi følger ikke en skemalagt procedure, men planlægningen er en fortløbende, fleksibel proces, der styres af, hvad familien og deres indbyrdes relationer har mest brug for. Indholdet i familieterapien er, hvad barnet kommer med – handlinger, kropslige udtryk og ord. Tegning og leg kan også nogle gange indgå i terapien og være med til at støtte barnets udtryk. Det er vigtigt at tale sammen, men barnet udtrykker sig i høj grad gennem sin generelle adfærd. Barnet er velkommen til at sige alt, og det må gøre alt, så længe det ikke er ødelæggende for personer eller ting. Der kan således være stor forskel på familieterapiens sessioner, alt efter hvordan barnet har det. Barnet skal vide, at det kan vise og fortælle alt til sin terapeut, uden at terapeuten, uden barnets udtrykkelige samtykke, rapporterer til forældre eller andre. Denne aftale har vist sig vigtig, for at barnet opbygger et tillidsforhold til terapeuten, og de opnår den for terapien nødvendige, tætte kontakt.Individuel terapi
I individuel terapi arbejder du alene med din terapeut, og fokus er på de ting i dit liv, der har betydning for dig. Du er i centrum i terapien, og sammen med terapeuten har du mulighed for at forstå dig selv bedre og finde nye, hensigtsmæssige måder at håndtere livet på. Kom i gang med et individuelt terapiforløbHvad er individuel terapi?
Individuel terapi er en personlig og dybdegående form for terapi, der tilbyder et trygt rum til at udforske og arbejde med personlige udfordringer, følelser og tanker. I individuel terapi er du i centrum. Terapeuten er der for at hjælpe dig med at forstå dine følelser, tanker og reaktioner bedre, og sammen vil I finde veje til at håndtere de udfordringer, du står overfor. Du får mulighed for at dykke dybt ind i dig selv, forstå dine mønstre og opdage nye, mere hensigtsmæssige måder at håndtere livet på.Arbejd med dig selv i individuel terapi
Vi bruger ikke diagnoser eller andre former for kategorisering af mennesker i vores arbejde. Men hvis du har fået en diagnose et andet sted, så kan du arbejde med det hos vores terapeuter. I den individuelle terapi kan du arbejde med alle emner og problemstillinger. Det kan være meget afgrænsede og velformulerede problemer, eller det kan være diffuse oplevelser af utilfredshed og af at have det skidt uden rigtig at kunne finde ord for det. Det kan være såkaldt små eller store problemer, det kan være helt nye, aktuelle kriser eller åregamle reaktionsmønstre, du har besluttet at ændre på nu. Individuel terapi kan eksempelvis dreje sig om:- Stress
- Angst
- Depression
- Lavt selvværd
- Sorg
- Relationelle udfordringer
- Livskriser
- Traumer
- Personlig udvikling
- Større selvindsigt
- Gentagelser, som du ved er dumme
- At sætte grænser
- At sige for meget ja eller for meget nej
- Udfordringer med at være i nære forhold
- At føle sig bange
- Rastløshed
- Dårlige vaner
- Manglende mening og indhold
- Psykiatriske diagnoser
- Raserianfald
- Selvmordstanker
- Tvangstanker
- Utilfredshed med dig selv
Udbytte af individuel terapi
De oplevede udbytter af individuel terapi går fra at være berigende og positivt for ens liv til at være direkte livsafgørende. Hvis man går helhjertet ind i det, så er selve det at gå i individuel terapi og at arbejde med sig selv belagt med store og små og dybt tilfredsstillende sejre og opgaver. Det er en meningsfuld og udbytterig måde at bruge livstid og ressourcer på.Start i individuel terapi hos Sensetik
Sensetik tilbyder individuel terapi målrettet lige præcis, hvad du har behov for. Vi har erfarne og engagerede terapeuter fordelt over hele landet, der er klar til at hjælpe dig.Når du starter i individuel terapi hos Sensetik, vil du fra første samtale blive mødt af en terapeut, der lytter, tager dig alvorligt og støtter dig. Vi arbejder ud fra dine behov, og sammen vil vi udforske de udfordringer, du står overfor. Vores tilgang til terapi er både dybdegående, direkte og nænsom, og vi lægger vægt på at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du kan føle dig fri til at udtrykke og udforske dine tanker og følelser.Find en terapeut nær dig
Sådan ser vi hos Sensetik på individuel terapi
Hos Sensetik er individuel terapi en kombination af samtale og kropsligt arbejde.Krop i Sensetik-terapi
Et fundamentalt element i vores arbejdsmetode er arbejdet med at skærpe opmærksomheden på og dermed bevidstheden om ens egen krop. Dette kropsbevidstgørende arbejde indgår stort set i enhver individuel terapi og i alle typer af terapeutiske situationer. Både mens terapeut og klient sidder i hver sin stol og taler sammen og undervejs som led i et aktivt kropsligt arbejde. Vi har en række fysiske kropsterapeutiske redskaber. De går ud på, at terapeuten instruerer dig som klient i bestemte måder at bruge din krop og stemme på. I nogle af teknikkerne bruger terapeuten samtidig sine hænder til fysisk at støtte og stimulere klientens krop, dens bevægelser og åndedrættet. De forskellige typer af kropslige teknikker kan indgå både i et forløb og i hver enkelt terapi – uanset de konkrete problematikker, man arbejder med i individuel terapi.Samtale i Sensetik terapi
Samtale mellem terapeut og klient i individuel terapi adskiller sig fra en almindelig samtale mellem venner ved, at terapeuten er der for klienten, men ikke omvendt. Det vil sige, at begge koncentrerer hele opmærksomheden og samtalen om den ene part – klienten. Sensetik terapeutens opgave er ikke at gøre sig klog på dit liv eller at rådgive dig om dine beslutninger og konkrete handlinger. Terapeutens opgave er at hjælpe dig til at kvalificere din egen evne til at træffe dine valg i tilværelsen. Ofte indbefatter udviklingsprocessen i individuel terapi både at beskæftige sig med problemerne, som de udspiller sig nu, og at se de forvirrede og negative selvforholds oprindelse tidligere i livet.Det praktiske om individuel terapi
En terapisession for en enkelt person i Sensetik terapi varer typisk omkring en time. De allerfleste vælger at indgå i et forløb med regelmæssige møder med terapeuten – sædvanligvis med én, to eller tre ugers mellemrum. Intervallerne kan varieres undervejs i forløbet og bliver det ofte, når det drejer sig om længere forløb. I et individuelt forløb hos Sensetik planlægger vi ikke på forhånd, hvor lang tid det terapeutiske forløb skal være. Det er dig som klient, der kan mærke, hvornår det er meningsfuldt at fortsætte, og hvornår det er meningsfuldt at afslutte samarbejdet. Alt efter hvilket udgangspunkt og hvilke ønsker og mål, du har med at gå i individuel terapi, kan forløbet strække sig over nogle få gange, og det kan fortsættes i årevis.Gruppeterapi som supplement til individuel terapi
Individuel terapi kan kombineres eller suppleres med gruppeterapi – enten i form af internatforløb af flere dages varighed eller i fortløbende grupper, der mødes jævnligt med terapeuten i nogle timer ad gangen. En særlig form, vi tilbyder i Sensetik, er fortløbende grupper, der ofte benævnes "øvelsesgrupper". Her bruges tiden næsten udelukkende på fælles kropsøvelser – Sensetik-øvelser. Læs mere om gruppeterapiParterapi
Kærlighed, parforhold og god kommunikation
Parterapi kan være afgørende for par, der oplever perioder med udfordringer, konflikter og manglende intimitet. Sensetik tilbyder parterapi, der hjælper par til at genopdage kærligheden, forbedre kommunikationen, løse konflikter og genopbygge tilliden til hinanden. Og til par som vil passe på det gode, de allerede har. Kom i gang med parterapi her.Er det tid til at prøve parterapi?
Alle velfungerende parforhold oplever perioder med udfordringer, men når disse udfordringer begynder at overskygge de gode tider, kan det være tid til at overveje parterapi. Parterapi kan være en effektiv løsning, når kommunikationen er brudt sammen, når konflikterne er blevet et fast element i hverdagen, eller når nærheden og intimiteten er forsvundet. Der er flere tegn på, at det kan være tid til at prøve parterapi:- Gentagne konflikter og skænderier: Hvis hverdagen er præget af mange konflikter, og små uenigheder bliver til store skænderier, kan det være et tegn på, at der er dybere problemer, der skal løses.
- Manglende eller dårlig kommunikation: Hvis I har svært ved at tale om jeres følelser, bekymringer og utilfredsheder, kan det være et tegn på, at I har brug for parterapi til at forbedre kommunikationen.
- Følelsen af ensomhed: Hvis du føler dig alene, når I er sammen.
- Manglende intimitet: Hvis jeres sexliv eller kærlige berøringer er blevet ikke-eksisterende, eller hvis I ikke længere har nære, fortrolige stunder.
Kom stærkere ud på den anden side med parterapi
Parterapi er en dybdegående og helende proces, der kan hjælpe par til at genopdage den kærlighed, de engang delte. Men parterapi er ikke kun for par i krise. Det er også for dem, der ønsker at styrke deres forhold og forstå hinanden bedre. Det er en investering i jeres fælles fremtid, hvor I sammen kan arbejde på at skabe et stærkere, mere kærligt og forstående forhold. Gennem terapeutiske samtaler kan I lære at kommunikere bedre, løse konflikter på en sundere måde og genopbygge tilliden til hinanden. Parterapi kan også hjælpe jer med at genfinde gnisten i jeres sexliv og skabe større intimitet og nærhed i jeres dagligdag. Parterapi kan være en udfordrende proces, men det er også en mulighed for at vokse sammen som par. I vil kunne komme stærkere ud på den anden side med en dybere forståelse for hinanden og en oplevelse af fornyet og stærkere kærlighed.Start i parterapi hos Sensetik
At starte i parterapi er en invitation til en dybere forståelse i jeres parforhold. Sensetik tilbyder parterapi i hele landet, så du kan finde en terapeut tæt på dig. Vi tilbyder en tryg og støttende ramme, hvor I sammen kan udforske de udfordringer og konflikter, der måtte være i jeres forhold. Uanset om det handler om kommunikationsproblemer, manglende nærhed, konflikter eller noget helt andet, er vi her for at hjælpe jer. Find en parterapeut nær dig.Sådan foregår parterapi hos Sensetik
Det praktiske om forløbet Det første skridt er en fælles samtale, hvor vi sammen afdækker jeres konkrete problemstillinger og mål med terapien. Dette giver parterapeuten en forståelse for, hvad I håber at opnå gennem parterapi, og hvordan han eller hun bedst kan støtte jer i denne proces. Efter den indledende samtale vil vi mødes regelmæssigt – hyppigheden er op til jer, men typisk hver anden uge eller en gang om måneden. Hver session varer omkring 90 minutter, og i løbet af disse møder vil vi arbejde med de spørgsmål og udfordringer, som er vigtige i jeres forhold. Vi vil bruge forskellige terapeutiske teknikker og øvelser, der er designet til at forbedre jeres kommunikation, løse eventuelle konflikter og styrke jeres forhold. Det er svært at svare på, hvor mange parterapi-sessioner I har brug for. Det kommer helt an på, hvad I har brug for, hvor godt det går og hvor godt I vil have det. Netop fordi en Sensetik terapeut har forståelse for den egentlige årsag til problemerne i kærlighedslivet, nemlig det negative selvforhold hos hver af parterne, så arbejdes der jævnligt med den ene af parterne i parterapi, som om det var en individuel terapi. I denne fase af parterapien er den anden sædvanligvis tilskuer. I løbet af et parterapeutisk forløb kan der være indflettet flere sådanne længere eller kortere individuelle forløb.Opgaven for en parterapeut
Parrets samtale har ofte ikke den langsomhed, ro og omhyggelighed, som er så afgørende for at gøre en vigtig og vanskelig snak konstruktiv. Parterapeutens vigtigste opgave her er derfor selv at være nærværende og ikke blive opslugt af et for hurtigt tempo, men i stedet hjælpe til at give samtalen den nødvendige kvalitet ved at forsøge at holde tempoet nede. I praksis opfordrer en Sensetik-terapeut ofte til, at man stopper op, trækker vejret, holder pause og tager sig god tid. Det er et meget nyttigt værktøj – også når man ikke er i parterapi. I parterapi har terapeuten også en vigtig opgave i at opfange misforståelser og videregive sine iagttagelser til klienterne. Måske siger den ene faktisk noget andet end det, den anden hører og reagerer på. Parterapeuten kan i de situationer gribe ind og afbryde en talestrøm og gøre opmærksom på, at det var noget helt andet, der blev sagt, end det, der blev svaret på. Det oplever vi meget ofte i parterapi, så det sker nok også ofte derhjemme.Supplér parterapi med individuel terapi
Mange erfarer, at det ofte er brugbart at kombinere parterapi med, at den ene eller begge parter har et individuelt terapiforløb. Individuelle samtaler kan give hver part mulighed for at dykke dybere ind i egne følelser, mønstre og udfordringer, som kan have indflydelse på parforholdet. Det er nemt at se de fejl den anden laver, men der er brug for, at man ser sine egne fejl. Læs mere om individuel terapiSådan arbejder vi med parterapi hos Sensetik
I parterapi arbejder vi på at give kærligheden mellem to mennesker de bedste betingelser. På den måde er det kærligheden, der fylder og danner grundlag for samværet i modsætning til spil, afstand og lukkethed. Det er ikke selve kærligheden eller fraværet af kærligheden, der giver problemer. Det er de spil, vi hver især laver med os selv og spiller ud i relationen til den anden, der forstyrrer eller direkte ødelægger samværet. Når vi taler om parterapi, bruger vi begrebet spil som en bred betegnelse for det, vi mennesker gør, som ikke er i overensstemmelse med vores egne personlige værdier. Altså handlinger som føles forkerte, hvis vi mærker tilstrækkeligt dybt og relevant efter. Det kan eksempelvis være en vane med at irettesætte partneren for meget eller omvendt ikke sige stop, hvis man selv bliver irettesat for meget. Svaret på spørgsmålet "hvad er for meget?" er, at "det skal du finde ud af ved at mærke efter, om det føles godt, det du gør eller lader være med at gøre". Hvis samarbejdet med parterapeuten er godt, og man tager det alvorligt nok, så kan man hurtigt komme i gang med at opdage og lave om på den slags forvirringer. Paradoksalt laves nogle af spillene med en intention om at forbedre noget. Men selve måden at gøre det på, forværrer det, som skulle forbedres. Et helt banalt eksempel er at råbe endnu højere for at få den anden til at forstå noget, selvom al erfaring viser, at det ikke hjælper. Den slags uheldige vaner kan man opdage i parterapi. Disse forstyrrende og ødelæggende spil, som vi laver mod os selv og hinanden i vores parforhold, har deres baggrund i det negative selvforhold. Arbejdet med parterapi har derfor meget tilfælles med det øvrige arbejde med mennesker hos Sensetik.Fagpersonlig supervision og udvikling
Faglig viden, teknikker og metoder formidles af fag-personer
Formålet med fagpersonlig udvikling er at igangsætte læreprocesser omkring de personlige sider af fagligheden. Faglige og personlige reaktioner kan ikke skilles ad Kombinationen af faglige og personlige elementer kan give megen forvirring og uklarhed, både for den enkelte og i forståelsen af arbejdslivet med alle dets opgavemæssige, kreative og samarbejdsmæssige processer helt generelt. En almindelig måde at tackle den forvirring på er, at man forsøger at holde sine personlige (som nogle steder også kaldes "private") reaktioner væk fra arbejdssammenhængen. Den manøvre betyder meget ofte, at disse reaktioner samtidig holdes væk fra ens egen bevidsthed, så man efterhånden mister indsigten i, hvad der faktisk foregår i en selv. Nogle kalder dette at "forholde sig professionelt".Hvis man tænker sådan, kommer det fagligt professionelle og det personlige til gensidigt at udelukke hinanden ud fra forestillinger og idé'er i retning af: "Man kan ikke være professionel og samtidig reagere personligt eller følelsesmæssigt".Denne opfattelse er vi helt uenige i. Det, der i virkeligheden sker, hvis man prøver at forvise det personlige fra arbejdslivet for at opføre sig "rationelt" og "fagligt", er, at følelserne kommer til at styre valg og handlinger, man foretager på arbejdspladsen, som en slags skjult dagsorden. Det har konsekvenser i form af forvirringer og forviklinger, uklar kommunikation og beslutningsprocesser, der går i de forkerte retninger. Først når vi bliver klar over, hvad det er, der er på spil menneskeligt og følelsesmæssigt, og vi vælger at tage det helt alvorligt, kan vores faglige arbejde i virkeligheden blive rationelt og fagligt kompetent og komme til at give fyldestgørende mening og tilfredshed. Gå til listen over vores supervisorer: Supervisorer

















